Helle Rask Crawford ⎮ Q&A

Jeg har været på kunstnerbesøg hos Helle Rask Crawford, og fik lov at tage et foto af hende i hendes rette element.

Helle var frisk på at lave en Q&A til bloggen her:


HVILKEN KUNSTFORM UDØVER DU?
Jeg arbejder i bronze. Jeg modellerer figurativt og magisk realistisk  og har mit eget støberi, hvor jeg støber sammmen med gode kolleger.

HVILKEN UDDANNELSE HAR DU?
Jeg er blevet undervist af gode billedhuggere som Keld Moseholm og Tove Elmquist.

HVAD INSPIRERER DIG?/HVOR FINDER DU INSPIRATION TIL DINE KUNSTVÆRKER?
Inspirationen til mine værker henter jeg tit i litteraturen og i mytologien. Den græske mytologis guder er meget diverse, der er mange interessante personligheder og historier at arbejde med. Og der er mange gode emner at finde  i verdenslitteraturen. Her har jeg været forbi Kafka, Marquez, H.C. Andersen, William Blake og mange andre.

Jeg bliver inspireret af skønheden i hverdagen. Kærligheden mellem mor og barn, den smukke unge pige, de små børns koncentrerede leg, hestens styrke og ynde, katten, der med alle muskler spændt er lige ved at springe.

HVILKE FARVER & MATERIALER ER DU GLADEST FOR AT ARBEJDE MED?
Jeg arbejder mest i bronze, men jeg har tidligere malet en del, bl.a. som elev af Ulrik Hoff og savner tit farverne. Dem har jeg genfundet ved at arbejde med emalje og kobber.

HVORFOR VALGTE DU AT BLIVE KUNSTNER?
Det er ikke et valg, det er jeg bare…

HVORDAN REAGERER DU PÅ KRITIK OG HVORDAN PÅVIRKER DET DIT FREMTIDIGE ARBEJDE?
Kritik kan være rigtigt godt og en gang imellem får jeg kritik, som er meget brugbar og som  jeg kan arbejde videre med.
Min kunst skal gerne påvirke beskueren følelsemæssigt, og bliver folk sure eller foragede har kunsten jo også gjort det, den skulle

Indsend en kommentar

Bemærk, at kommentarer skal godkendes, før de bliver offentliggjort